Hvad er en ulykke?
Alle kan komme ud for et ulykkestilfælde, som koster penge til behandling... Så er det godt at have en god forsikring. En ulykke er ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Det betyder, at rigtig mange skader er omfattet af ulykkesforsikringen, lige fra løfteskader til besvimelsesskader, der sker pludseligt.
Eksempler på skader
Her er nogle eksempler på skader, som vi vil kunne dække som ulykke:
- Peter skal flytte sin sofa, og idet han løfter, mister han balancen, og det giver et smæld i ryggen. Diskusprolapsen medfører et varigt mén på 30%, som giver invaliditetserstatning. Derudover dækkes udgiften til kiropraktorbehandling.
- Louise får et ildebefindende på badeværelset og besvimer. I faldet rammer hun flisegulvet, så hun ødelægger 4 tænder. Ulykkesforsikringen med tandskadedækning betaler tandlægeudgifterne fuldt ud.
- Frederik spiller fodbold og falder uheldigt, da han skal tæmme en bold. Et ledbånd er revet over, men det medfører ikke noget varigt mén. Til gengæld er der udgifter hos en fysioterapeut, og det betaler ulykkesforsikringen.
Dækningssum
Ud over invaliditetsdækningen kan du vælge en række dækninger for at tilpasse forsikringen efter dit behov. På den måde betaler du for det, du har brug for – og kun det.
Kommer du ud for en alvorlig ulykke, der medfører invaliditet på 30% eller derover, fordobler vi din udbetaling. Eksempelvis kan en diskusprolaps blive vurderet til 30% varigt mén.
Har du valgt en forsikringssum på 1.000.000 kr. ved invaliditet og tillægserstatning, vil du ved 30% invaliditet få udbetalt erstatning på 600.000 kr. i stedet for 300.000 kr.
Husk ulykkesforsikringen
Sportsskader
Langt de fleste dyrker sport enten som motionister eller i konkurrence. Og der sker også ulykker ved sport, der kan medføre invaliditet. Vores ulykkesforsikring omfatter de fleste sportsgrene, f.eks. ishockey, kampsport, ridning, håndbold og fodbold, men også mere ekstreme sportsgrene som eksempelvis dykning, bungy-jump, river-rafting, rapelling og klatring på væg.
Straks-erstatning
Hvis du ved et ulykkestilfælde f.eks. brækker et ben, kan det for en periode medføre nogle besværligheder i hverdagen. Hvordan skal du klare opgaverne derhjemme, handle ind, komme til og fra arbejde og så videre. Måske kunne det være rart at købe sig til hjemmeservice eller lignende. Hjælpen kan du betale med vores Straks-erstatning. Dækningen giver dig en udbetaling på 1% af invaliditetssummen på din ulykkesforsikring ved udvalgte skader, f.eks. brud på arme og ben, overrevet akillessene eller korsbånd. Udbetalingen sker senest 14 dage efter, at du har anmeldt skaden til os, og den er uafhængig af, om du bliver invalid.